Martin Ibsen

Der var engang hvor jeg skrev anmeldelser for det fremragende online anmeldelsesmekka Undertoner.dk. Det har jeg desværre ikke rigtig tid til mere men i dag kom jeg til at læse en gamle anmeldelse jeg skrev af Oh No Ono. Jeg har tænkt på den anmeldelse nogen gange siden og har altid været lidt træt af jeg ikke gav den top karrakter dengang. Så nu ligger jeg anmeldelsen op her. Denne gang med 6/6 stjerner. Læs den her….

Anmeldelse: Oh No Ono: Eggs

Oh No Ono har været lang tid om at lave opfølgeren til deres debutudspil Yes fra 2006. De har taget sig god tid og har indspillet albummet på så mærkværdige steder som strande i det sydsjællandske, kirkerum, kældre, lofter, på det åbne hav, under vand, i skove og i fabrikshaller. Resultatet er en 50 minutter lang udgivelse, de har valgt at give navnet Eggs. 10 sange, man fristes til at kalde 10 guldæg. Om det er de underlige steder, de har valgt at indspille, der har givet pladen et særpræg, vides ikke, men fremragende og helt usædvanligt godt er det.

Lad mig dog indledningsvis krybe til korset og erkende, at mit forhold til Oh No Ono var voldsomt anstrengt, inden jeg modtog deres nyeste udgivelse. Deres skæve og kaotiske tyggegummipop med høj falset og underlige indfald var absolut ikke min kop te. Deres måde at sammensætte sange af små brudstykker var jeg heller ikke begejstret for.

Derfor fik jeg mig en overraskelse af de større, første gang jeg hørte Eggs. Oh No Ono lyder nemlig ikke som på deres debut fra 2006. Faktisk slet ikke. Den høje smølfefalset er næsten forsvundet og er erstattet af opfindsomt og varieret vokalarbejde. Tyggegummipoppen har fået et ordentligt los i røven og er udskiftet med et helt utrolig ambitiøst og modent udtryk fra et band med masser af energi og overskud på alle områder. Et af de eneste kendetegn, der er tilbage, er dog måden, Oh No Ono skruer deres sange sammen på. Det virker stadig som brudstykker af vidt forskellige dele sat sammen til sange. Men i modsætning til debuten fungerer det rent faktisk rigtig godt på Eggs. Det hele får lidt en feeling af Beach Boys-klassikeren Pet Sounds, og den sammenligning er faktisk slet ikke en overdrivelse, for melodi og harmonik er ekstremt gennemarbejdet.

Instrumenteringen bærer præg af samme opfindsomhed som resten af udtrykket, og det virker, som om Oh No Ono ikke er gået på kompromis med noget som helst. Flotte stryger- og korarrangementer bærer elegant pladens ambitiøse udtryk hele vejen igennem, og bandet kan sagtens holde til det nye, seriøse univers, de er trådt ind i med Eggs.

Førstesinglen “Internet Warrior” er en god indikator for resten af pladen. Denne sang er sat sammen af tre meget forskellige stykker, der dog på fremragende måde alligevel fungerer sammen. Der er tale om en enorm opfindsomhed og et overskud, der også præger resten af pladen. Niveauet holder hele vejen igennem, og der findes ikke et dårligt nummer på de 50 minutter, Eggs varer. Flere af numrene lyder i mine ører som klokkerene hits.

Oh No Ono har begået et modent, harmonisk og ambitiøst album, som jeg kun kan håbe giver genlyd i hele Danmark og et god stykke uden for vores lille land. Vi har i hvert fald i Oh No Ono et band af international klasse, der kan blande sig med de bedste – også i udlandet.

Gid flere danske bands havde Oh No Onos ambitionsniveau, gid at en ordentlig røvfuld mennesker køber Eggs, og gid at Oh No Ono får respekt for det fantastisk flotte album, de har begået. Respekt herfra!

6/6