Jeg snakkede med Kasper Junge fra Computerlove.Tech for nylig, og han kom med en pointe der har bidt sig fast.

Hvis du som produktleder bygger prototyper med AI, skal du overveje Claude Cowork i stedet for Lovable.

Argumentet kort

Lovable er cloudbaseret og låst til én bestemt stack. Det fungerer fint, indtil du sender prototypen videre til IT, og udviklerne ser på React, Supabase og resten af setuppet og spørger: “Hvad fanden er det her for noget?” Det er langt fra plug-and-play med jeres eksisterende kodebase.

Cowork (og Claude Code) kører lokalt og er stack-agnostisk. Det betyder at du kan gå til en udvikler-kollega og bede om en instruktionsfil, der fortæller agenten hvordan I bygger software hos jer. Pludselig ligner din prototype noget der faktisk kan leve videre i produktion: samme programmeringssprog, samme arkitektur, samme konventioner.

👉 Bonus: Cowork er ikke kun til webapps. Du kan lave desktop-apps, Chrome extensions og små automatiseringsscripts i samme værktøj.

🎯 Hvad betyder det for dig?

Hvis du laver prototyper for at få fingrene i et problem og jamme idéer med brugere: kør Lovable, det er hurtigt. Men hvis prototypen skal kunne genbruges af udviklingsteamet, så start i Cowork med en instruktionsfil lavet sammen med en udvikler. Det sparer en konvertering senere.

VH Martin