I sidste uge lod jeg Claude Cowork lave en konkurrentanalyse på Stilnote, et produkt jeg selv bygger.
Det tog 14 minutter. Jeg fik tre angrebsvinkler tilbage, jeg ikke selv havde set.
⚡ Hvad et plugin egentlig er
Et plugin i Claude Cowork er en pakke af skills og kommandoer, du installerer én gang og bruger igen og igen. Tænk det som en kollega, der allerede ved, hvordan du skriver en PRD, og som ikke skal forklares fra bunden hver gang.
Anthropic har lavet et til produktledere. Det hedder Product Management.
Du får /write-spec til at gå fra problemstilling til struktureret PRD med user stories og success metrics. /roadmap-update til Now/Next/Later eller OKR-aligned roadmaps. /stakeholder-update til skræddersyede opdateringer til ledelse, engineering eller kunder. /synthesize-research til at gøre rodede interviewnoter til struktureret indsigt. /competitive-brief til konkurrentanalyse. /metrics-review til at gennemgå produkt-metrics.
De fleste produktledere har faktisk stadig ikke prøvet det.
🎯 Hvor det bliver interessant
Jeg bruger primært competitive brief og spec-værktøjerne på Stilnote og andre produkter. Til både produktstrategi og go-to-market.
Eksempel: Jeg har en idé om, hvem den egentlige konkurrent er. Jeg lader Claude lave briefen uden mine antagelser. Så holder jeg de to op mod hinanden og leder efter, hvor jeg er uenig.
Samme princip med spec-værktøjet. Jeg dikterer min egen tanke om, hvordan en feature skal bygges. Så lader jeg Claude skrive den fra problemstillingen alene. Forskellene fortæller mig, hvor min tænkning er svag.
👉 Det bliver mere værdifuldt, jo flere af dine egne værktøjer du tilkobler via MCP. Projekttracker, analytics, brugerfeedback.
💡 En lille ekstra historie
Podimos CTO lagde en slide op på Linkedin i denne uge. I starten af 2025 blev cirka 80 % af deres kode skrevet i hånden. I 2026 sigter de efter 20 % i hånden, 70 % AI-assisteret, 10 % fuldt autonomt. De byggede et nyt chat-interface på tre dage.
Når build-tiden falder sådan, flytter den dyre del sig. Væk fra at få ting bygget, hen mod at vide hvad der er værd at bygge. Det er præcis den vurdering et plugin som det her hjælper dig med at skærpe.
Podimos slide siger “the shift already happened.” For udviklerne måske. For produktfolk er den lige begyndt.
VH Martin